Kort om gældssanering uden om konkurs

Man kan også ansøge om en gældssanering, selvom det ikke sker i forbindelse med en konkurs.

Den væsentligste forskel på gældssanering uden om konkurs i forhold til en gældssanering i forbindelse med en konkurs er, at afdragsperioden ved gældssanering udenfor konkurs er 5 år, i stedet for 3 år. Dette indebærer, at man skal betale afdrag til sine kreditorer i en længere periode og kommer dermed til at betale en større del af gælden af.

I modsætning til gældssanering i konkurs, er det tillige en betingelse for gældssanering udenfor konkurs, at man har afklarede økonomiske forhold, hvilket primært vil sige et fast job, der svarer til ens kvalifikationer og fast bopæl.

keyboard_arrow_up